sample-smalt-billede.jpg

Insemination med donorsæd for lesbiske kvinder

Hvis du er singlekvinde eller i et lesbisk parforhold og ønsker at få et barn, bruger vi donorsæd til insemination. Vores resultater på Dansk Fertilitetsklinik for insemination med donorsæd ligger mellem 29,5% og 13.5% per insemination, afhængig af kvindens alder.

Gratis behandling
Medbringer I en henvisning fra egen læge, er undersøgelser, ultralydskanninger og insemination gratis. I skal selv betale for medicin og donorsæd.

Insemination
Ved insemination føres donorsæd gennem livmoderhalsen op i livmoderhulen og æggelederne lige omkring ægløsningen, hvor chancen for befrugtning er størst.

Krav til kvinden
Du skal have mindst én normal æggeleder, for at vi kan foretage insemination. Derfor er det vigtigt, at passageforholdene i æggelederen undersøges forud for opstart af behandling med insemination. Har du PCO, endometriose eller manglende ægløsning (anovulation), kan insemination også være en god behandling til dig.

Naturlig cyklus
Insemination med donorsæd foregår ofte i din egen cyklus de første gange, hvor vi ved hjælp af ultralydskanning følger udviklingen af den ene follikel (ægblære), der normalt løsnes i hver cyklus.

Hormonstimulation
Hvis du ikke er blevet gravid ved insemination i din egen cyklus, vil vi ofte anvende en let hormonstimulation. Vi anvender også hormonstimulation hvis du har PCO eller anovulation (manglende ægløsning). Du skal give dig selv indsprøjtninger i maveskindet i nogle få dage. Du får undervisning i, hvordan du stikker dig selv.

Skulle det alligevel ikke lykkes at blive gravid, kan du forsøge IVF behandling med donorsæd.

Donorsæd
Du kan selv vælge om du vil anvende åben eller anonym donorsæd til insemination. Du kan købe donorsæden hos os på klinikken. Vi anvender udelukkende donorsæd fra en certificeret sædbank.

Vælger du selv at købe din egen donorsæd hos sædbanken, skal du være opmærksom på, at du skal betale for transport, modtagelse og opbevaring af donorsæd. I tilfælde af, at donor kommer i karantæne, må vi ikke anvende sæden, selv om den befinder sig på klinikken.

Insemination med donorsæd for singles og lesbiske kvinder
Insemination med donorsæd for singles og lesbiske kvinder

Hvad kan du forvente som patient på Dansk Fertilitetsklinik

  • Den første samtale tager 45 minutter
  • Vi ønsker at lære dig og din situation at kende
  • Vi forsøger at drage læring af tidligere behandlinger for at optimere næste behandling i fald du ikke bliver gravid.
  • En rar og hjemlig atmosfære uden ventetid i venteværelset
  • Mulighed for skanningstider tidlig morgen og sidst på eftermiddagen
  • Vores laboratorium råder over nyeste teknikker og udstyr
  • Æggene følges døgnet rundt i embryoskopet
  • Vi er super gode til at vælge det rigtige æg
  • Vi er den privatklinik i Danmark som lægger færrest æg op for at få en graviditet
  • Vores resultater ligger konstant i top 3 blandt alle klinikker i Danmark.