sample-smalt-billede.jpg

Til dig, der overvejer donoræg

Jeg ved, hvad der er for tanker, der går gennem dig. For jeg har været der. Efter flere behandlinger og graviditeter, der endte i en spontan abort, blev min mand og jeg stillet over for muligheden: Hvad med at overveje donoræg. En mulighed, der sætter mange tanker og følelser i gang.

Vi har prøvet mange gange
Min mand og jeg var det man kalder for uforklarlige barnløse. Min mand har i forvejen en søn og jeg ingen, men vi ville gerne være flere og gik hurtigt i gang med projekt familieforøgelse efter vi havde mødt hinanden. Men det var ikke ligetil. Vi har haft flere spontane aborter bag os - alle inden for de første måneder. Vi kunne altså godt blive gravide, både selv, og med fertilitetsbehandling. Men ingen forklaring på de spontane aborter. Vi fik ellers at vide, at jeg havde pæne æg, som der var rigeligt af trods min alder.

Vi fejler ingenting
Vi lever begge sundt. Vi ryger ikke, vægten er som den skal være og vi drikker heller ikke. Jeg har prøvet et hav af gode råd og eksotiske forslag. F.eks. har jeg spist særlige diæter og fået akupunktur og zoneterapi. Jeg har også fået slimhinden i min livmoder tjekket, ligesom jeg har været gennem behandling på Rigshospitalet, for at undgå spontan abort i forbindelse med en fertilitetsbehandling. Men familieforøgelsen udeblev.

Hvad med at overveje donoræg?
Vi var frustrerede, hvad skulle vi gøre! Og her var det vi fik stillet spørgsmålet til en samtale med Ursula på Dansk Fertilitetsklinik: Hvad med at overveje donoræg?

Jeg kan huske, at jeg ikke kunne stoppe tårerne. De trillede ned ad kinderne. For jeg følte mig som en fiasko. Tænk at mine egne æg ikke duede. Det forklarede jo også, at jeg har aborteret, da jeg var i start 30’erne. Efterfølgende har jeg tænkt meget over min reaktion. Hvorfor slog det så hårdt at få beskeden om, at det nok er mine æg, der er et problem?

Ægdonation er fortsat noget tabubelagt
Her slog det mig, at det stadig er noget tabubelagt, at man som kvinde kan have æg, der ikke dur. Derimod er det meget mere normalt med donorsæd. Vi havde også talt om, at hvis det var på grund af min mands sæd, så var han helt ok med, at vi prøvede donorsæd. Men vi havde aldrig talt om donoræg! Jeg havde slet ikke overvejet, at det kunne være, at æggene ikke duede trods befrugtning, at de så pæne ud og at alt var som det skulle være i livmoderen.

Kan jeg elske barnet?
Vi vendte muligheden. Jeg gjorde op med mig selv, at når min mand havde sagt ja til prøve donorsæd, hvis det blev aktuelt, så gælder det også den anden vej. Men det er da ingen hemmelighed, at det stadig rev i mig. For hvis jeg blev gravid, hvordan ville jeg så have det med barnet, der voksede inde i mig? Ville jeg have de samme følelser for barnet, som hvis det havde været mit eget æg? Og hvad med barnet, ville det opfatte mig som mor! Mange irrationelle tanker, som er båret af, at det stadig ikke er helt almindeligt med donoræg ligesom der stadig er mange dogmer, der er knyttet til moderskabet. Trods mine mange tanker tog vi beslutningen - vi ville sige ja, hvis det var en donor. Jeg lyttede til lægens ord, at hvis det lykkedes, så ville det være mit barn og jeg stolede på, at moderfølelsen ville være der.

Der er en donor!
Opringningen kom. Der var en, der gerne ville donorer æg til os. Hurra! Man får ikke mange oplysninger om donor, hvis det ikke er en donor man selv kommer med eller en donor, som vil være kendt. Jeg ville da gerne have haft flere oplysninger, men alligevel - når vores læge ville gå videre med donoren, så var det et tegn på, at hun var ok. Og jeg kan huske, at jeg tænkte, at når man som kvinde vælger at gennemgå behandling og få foretaget ægudtagning for at donere æg til en kvinde/et par man ikke kender, men alligevel gerne vil hjælpe, så må man være af en ganske bestemt støbning. Og det var et kvalitetstempel for mig i forhold til at tage imod donoræggene.

Båndet til det lille liv i min mave bliver stærkere for hver dag
Jeg blev gravid efter første behandling med donoræg. Og graviditeten fortsatte efter de første par måneder. Endnu et bevis for, at “rugekassen” fungerede, men at det nok har været mine æg, der har været en barriere for vores drøm om familieforøgelse. Selvfølgelig strejfede tanken mig under min graviditet: Ville jeg føle, at det var mit barn? Og ville han - ja, det var en dreng:-) - se mig som hans mor! I løbet af graviditeten mærkede jeg, hvordan båndet til det lille liv i min mave blev stærkere og stærkere. Og jeg var som en løvemor under en bøvlet fødsel, der endte med kejsersnit. De skulle passe på min trold! Og da vores dreng kom til verden - ja, så var det vores søn. Moderfølelsen var der med det samme - masser af store følelse, tårer og den overvældende følelse af ansvar.

Der er ingen tvivl - jeg er hans mor
Nu skal vi snart fejre vores trolds 2 års fødselsdag. Jeg er hans mor. Han er min søn. Vores store kærlighed. Som du nok kan læse, så har vi ikke fortrudt at tage imod donoræg. Nu har jeg i sagens natur ikke selv prøvet at gennemføre en graviditet med mine egne æg. Men alligevel kan jeg mærke, at der ikke vil være forskel på selve moderfølelsen. Forskellen er nok, at jeg har gjort mig mange tanker og hjælper gerne andre, der er der, hvor vi var. Mit budskab er: Det kan godt være, at det ikke er dit æg, men det er dit barn, der vokser inde i dig og det er dit barn, du føder. Det er dig, der giver liv. Du er mor med et ligeså stort M, som hvis det havde været dit eget æg.

Nu står vi overfor at prøve igen. Vi var så heldige, at der var æg nok til at fryse ned. Og vi har ikke været i tvivl. Vi prøver igen og krydser fingre for, at jeg bliver gravid og vores skat får en søskende:-)