sample-smalt-billede.jpg


Det skriver Sundhedsstyrelsen om rygning og graviditet

6.5 Rygning

Der er fortsat behov for en særlig indsats til gravide rygere. I 2008 var 13,5% af de gravide rygere. Rygning blandt gravide er associeret med en række komplikationer under graviditet og fødsel, og der er stigende dokumentation for at det også har langsigtede sundhedsmæssige effekter på barnet.

Gravide, der stopper med at ryge tidligt i graviditeten, har en lavere forekomst af komplikationer end gravide, der fortsætter med at ryge. Rygning er den risikofaktor, hvor der er bedst dokumentation for metoder og effekt af forebyggelsesindsatsen.

Forebyggelse af rygning under graviditeten har derfor været et væsentligt indsatsområde for svangreomsorgen, og andelen af gravide, der ryger, er faldet jævnt gennem de seneste 15 år.

6.5.1 Sundhedsmæssige konsekvenser i graviditeten af rygning

Tobaksrøg indeholder mindst 4000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf ca. 200 er skadelige for mennesker, og mindst 40 er kræftfremkaldende. Risikoen for at føde før 37 fulde graviditetsuger er 40% højere blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere. Det gælder også, når der tages højde for andre livsstilsvaner og socioøkonomiske forhold.

Fosterets vækst påvirkes, når moderen ryger. Risikoen for, at barnet bliver født med fødselsvægt <2500 g, øges til det dobbelte hos gravide, der ryger. Generelt vil barnets fødselsvægt være omvendt proportional med moderens tobaksforbrug under graviditeten (jo mere rygning, des mindre fødselsvægt). Dog ser det ud til, at de første cigaretter har størst betydning for væksthæmningen, mens det er af mindre betydning for væksten, om den gravide fx. ryger 15 eller 20 cigaretter.

6.5.2 Langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser for barnet

Børn født af mødre, der har røget under graviditeten, har i nogle undersøgelser vist sig at have dobbelt så stor risiko for at dø ved fødslen og næsten dobbelt så stor risiko for at dø i løbet af det første leveår i forhold til børn af ikke-rygere. Børn født af mødre, der er stoppet med at ryge i 1. trimester, har samme risiko som børn født af kvinder, der slet ikke har røget i graviditeten. Risikoen synes således at kunne elimineres, hvis moderen holder op med at ryge i begyndelsen af graviditeten.

Levevis i graviditeten: Flere undersøgelser tyder på, at rygning under graviditeten øger risikoen for infektioner, luftvejssygdomme (astmatisk bronkitis) og sygdomme i andre organer i barnets første leveår. Børn, der udsættes for tobaksrøg, har op mod tre gange så stor risiko for vuggedød sammenlignet med børn, der ikke udsættes for røg. Det vides dog ikke i hvor høj grad, det skyldes påvirkning i fostertilstanden eller udsættelse for passiv rygning efter fødslen.

6.5.3 Graviditet og passiv rygning

En række nye, amerikanske undersøgelser dokumenterer, at passiv rygning øger risikoen for fosterdød, for tidlig fødsel og reduceret fødselsvægt. Undersøgelserne dokumenterer, at vægtreduktionen er afhængig af, hvor meget røg den enkelte udsættes for. Men der er tilsyneladende ingen nedre grænse for, hvor lidt røg der skal til, for at det indebærer en risiko for væksthæmning og dermed reduceret fødselsvægt. Risikoen for skader som følge af passiv rygning øges tilsyneladende med stigende alder.

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer har til formål at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning og fastsætter som en hovedregel, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på danske arbejdspladser. Loven indeholder dog undtagelsesbestemmelser. Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med lovens overholdelse, og Arbejdstilsynet kan kontaktes i spørgsmål om beskyttelse af gravide i forhold til såvel loven om røgfri miljøer og til Arbejdsmiljøloven.

Børn og passiv rygning: Børn, der er udsat for passiv rygning, bliver oftere syge og rammes hårdere end andre børn af en række sygdomme. Det drejer sig især om luftvejssygdomme, almene infektioner og mellemørebetændelse.

6.5.4 Rygestop

Den største helbredsgevinst opnås ved rygestop før undfangelsen eller tidligt i graviditeten, men rygestop på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten har en positiv effekt. Derimod mangler der dokumentation for en gavnlig effekt af at nedsætte cigaretforbruget under graviditeten. En forklaring kan være, at rygere, der nedsætter deres forbrug, ofte vil kompensationsryge, dvs. ryge cigaretterne mere intensivt, og derved ikke nedsætte eksponeringen for skadelige stoffer i en grad, der svarer til det nedsatte antal cigaretter. Desuden er der belæg for, at selv et lille cigaretforbrug er skadeligt. Målet for intervention over for rygning under graviditet må derfor primært være rygestop.

Anbefalinger for svangreomsorgen: Følgende metoder til rygeafvænning har vist sig effektive over for gravide: kort information om rygningens skadelige virkninger på fosteret, individuel vejledning om rygestop og egentlige rygestopkurser. Vejledningen bør varetages af specialuddannet personale og gennemføres sideløbende med den normale svangreomsorg. Blandt ikke-gravide er det påvist, at nikotinsubstitutionsprodukter øger chancen for rygeophør hos personer, der ønsker at stoppe med at ryge. Derudover kunne et argument for at anvende nikotinbehandling under graviditet være, at man herved undgår, at fosteret udsættes for andre potentielt skadelige stoffer i tobaksrøgen. Men effekten af nikotinsubstitution hos gravide rygere er ikke tilstrækkelig undersøgt, til at det kan anbefales generelt, idet der mangler videnskabelig dokumentation for både effektivitet og sikkerhed.

Om end nikotinsubstitution under graviditeten ikke er risikofri, synes risikoen dog ikke at være væsentlig øget. Det er således fortsat Sundhedsstyrelsens vurdering, at gravide ikke bør ryge og ikke bør anvende nikotinpræparater uden at have drøftet det med en læge eller en jordemoder, men at nikotinpræparater udgør en mindre risiko for graviditets- og fødselskomplikationer og skader på det ufødte barn end fortsat rygning. For at få mindst mulig nikotinpåvirkning af barnet bør der primært anvendes intermitterende dosering med tyggegummi, resoribletter eller rygeinhalator. Hvis kvinden ikke tåler peroral dosering, fx på grund af kvalme, kan der i stedet anvendes plastre 0,9 mg/pr. time i maks. 16 timer/døgn. Styrken af præparater vælges efter vanlige retningslinjer.

I ammeperioden frarådes det, at moderen ryger. Om nødvendigt kan nikotinsubstitution anvendes. Intermitterende dosering bør foretrækkes. Ved at tage produktet umiddelbart efter amning – og ikke igen før efter barnets næste måltid – vil nikotinniveauet i mælken være så lavt som muligt, når barnet ammes.

Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om svangreomsorg 2009