sample-smalt-billede.jpg

Definition af sæddonorer

nov. 26, 2012

Nye regler om anvendelse af sæddonorer per 1. oktober 2012

Det danske Folketing vedtog 18. juni 2012 en revision af loven om kunstig befrugtning. Selv om den nye lov er trådt i kraft den 1. oktober 2012 er Sundhedsstyrelsen endnu ikke færdig med en vejledning til landets sundhedspersoner. Jeg refererer derfor fra udkastet som er sendt i høring, men forventer ikke at der kommer ændringer hvad angår de nye regler for anvendelse af donorsæd.

Som læger er vi rigtig glade for at reglerne for fertilitetsbehandling nu er ens, hvad enten man er læge eller en anden sundhedsperson (f.eks. jordemoder, sygeplejerske eller bioanalytiker), da alle sundhedspersoner nu er omfattet af samme lov. Det betyder, at du nu kan få samme behandling hos din gynækolog som du kan få på en alternativ klinik.

Definition af sæddonorer
Den nye lov definerer sæddonorer på flere forskellige måder, og det kan være svært at få styr på de mange nye begreber. Donation kan ske anonymt eller ikke-anonymt, og man skelner mellem kendt/ukendt donor, åben/lukket donor og dedikeret/ikke-dedikeret donor. En donor kan således være både Ikke-anonym, ukendt, åben og ikke-dedikeret. I det følgende vil jeg gennemgå de forskellige definitioner for at gøre det mere gennemskueligt.

Anonym sæddonor
Ved anvendelse af anonym sæddonation kan barnet ikke senere få oplysninger om donor, og donor kan heller ikke få oplysninger om barnets identitet. Anonymiteten er gensidig, og der kan alene gives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde og vægt (såkaldt basisprofil, dette begreb skal du huske).

Ikke-anonym sæddonor
En donor med en udvidet donorprofil som går ud over basisprofilen (f.eks. oplysninger om donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, babyfoto) vil efter de nye regler ikke være anonym længere, selv om barnet ikke nødvendigvis kan få information om donors identitet på et senere tidspunkt. Spørgsmålet om anonymitet går alene ud på hvor mange oplysninger om donor der er tilgængelige. Er der flere informationer end basisprofilen er donor altid ikke-anonym.

Ukendt donor
Spørgsmålet om kendt eller ukendt går ud på, om kvinden har kendskab til donors identitet på tidspunktet for donationen (tidspunktet hvor kvinden bliver behandlet med donorsæden). Hvis kvinden ikke kender donors identitet når hun insemineres med hans sæd, er donor ukendt.

Kendt donor
Hvis kvinden kender donors identitet, når hun bliver behandlet med donorsæden, er donor en ”kendt donor”. En kendt donor vil altid være ikke-anonym, idet kvinden jo kender til flere oplysninger end basisprofilen tillader. Den kendte ikke-anonyme donor kan være en ven som en singlekvinde ønsker skal donere til hende.

Lukket donor
Barnet kan på intet tidspunkt få mere information om donors identitet ved at kontakte sædbanken.

Åben donor
Ved en åben donor forstås, at kvinden ikke kender donors identitet på donationstidspunktet, men at barnet på et nærmere fastlagt tidspunkt vil kunne få yderligere oplysninger om donor ved henvendelse til sædbanken. En åben donor er altid ikke-anonym, da der er mulighed for a få informationer udover basis-profilen.

Ofte er det aftalt, at barnet kan få oplyst donors identitet når det er fyldt 18 år. Lovgivningen er ikke til hinder for at andet kan aftales, dette er blot et spørgsmål om hvilke vilkår donor har samtykket i. Det er derfor vigtigt at forhøre sig hos sædbanken om hvilke vilkår der knytter sig til en åben donor.

Dedikeret donor
Ved en dedikeret donor forstås at donor kender identiteten på den kvinde han skal donere til. En dedikeret donor som donerer til en single kvinde vil altid blive udlagt som far til barnet.

Ikke-dedikeret sæddonor
Hvis sæddonor giver sæd til en videre ubestemt kreds af kvinder, som donor ikke ved hvem er, er donationen ikke-dedikeret. En ikke-dedikeret sæddonor kan ikke blive udlagt som far, uanset om donationen er anonym eller ikke-anonym, åben eller lukket.

Således skelner man mellem de oplysninger der foreligger om donor (anonym/ikke-anonym donor), om kvinden kender identiteten på donor på behandlingstidspunktet (kendt/ukendt donor), om barnet senere kan få flere oplysninger om donor (åben/lukket donor), og om donor kender identiteten på den kvinde som skal behandles med hans sæd (dedikeret/ikke-dedikeret donor). Det er vigtig at være opmærksom på, at en dedikeret donor vil blive udlagt som barnets far og derfor skal påtage sig faderskabet til barnet, medmindre donor donerer til et heteroseksuelt par hvor manden i parforholdet påtager sig faderskabet.

Hvis en kvinde møder op med sin ven der vil donere specifikt til hende (en dedikeret donor), skal donor udredes på samme måde som alle andre sæddonorer. I praksis vil det i de fleste tilfælde foregå hos en sædbank, og man skal selv betale for udredningen inden sæden må anvendes til behandling.

Vi håber at denne forklaring hjælper dig med at tage stilling til hvilken donor der passer til dig og dine eller jer og jeres behov.



Tags:
Category:

Indlæser Samtale