sample-smalt-billede.jpg

Merete Kristensen

Klinisk Embryolog

Jeg er uddannet bioanalytiker og har dyrket celler og foretaget kromosom analyser på fostervandsceller og moderkagebiopsier siden 1981. Efterfølgende har jeg arbejdet som IVF laborant på en privat IVF klinik i 7 år. De sidste år har jeg arbejdet inden for biotek industrien med opformering af cellelinier, men min store interesse for IVF arbejdet har fået mig til at søge tilbage til Dansk Fertilitetsklinik, hvor jeg blev ansat 1.12.2008.

I sommeren 2011 blev jeg certificeret Klinisk Embryolog af European Society for Human Reproduction and Embryology (ESHRE).

Jeg behersker alle metoder i et moderne IVF laboratorium og har ligeledes deltaget i en række specialkurser for IVF laboranter. Jeg glæder mig til at bidrage med min store viden. Mit mål er, at laboratoriet konstant skal være opdateret på den nyeste viden og teknologiske udvikling til gavn for vores patienter.

Du vil møde mig, når du afleverer en sædprøve, i telefonen, når sædsvar skal afgives, og ved ægudtagning og ægoplægning.