sample-smalt-billede.jpg

Camilla, 42 år, mor til Oscar

"Du er gravid"
Mange års fortvivlelse, bekymring og frustration blev forløst da Camilla fik den glædelige nyhed overbragt på Dansk Fertilitetsklinik. Dog skulle hun lige have svar på spørgsmålet "Hvor mange er der?", før hun kunne slippe den sidste bekymring, og bare nyde følelsen og glæden ved endelig at skulle være mor.

Behov for omsorg og nærvær
Forud for graviditeten var gået et professionelt forløb i trygge hænder hos Ursula, Kirsten og de andre imødekommende og dygtige medarbejdere hos Dansk Fertilitetsklinik. "Egentlig havde jeg først valgt en anden klinik i København, men da jeg ringede for at bestille tid, blev jeg mødt af et formanende 'du skal have en henvisning før vi kan tale med dig'. Så der skulle jeg ikke hen". I stedet valgte hun Dansk Fertilitetsklinik, hvor hun blev mødt af en imødekommende og hjælpsom Trine, der stille og roligt forklarede hende hvad hun skulle gøre, og bookede en tid til hende. "Jeg var jo enorm skrøbelig, og havde brugt lang tid på at tage mig sammen til at ringe, så jeg havde i den grad brug for omsorg".

En hård periode
Camilla troede at hun blot skulle insemineres, og faktisk var hun så overbevist, at hun ikke rigtig hørte efter da Ursula fortalte om mulighederne med reagensglas-behandling (IVF). Og den første undersøgelse viste da også at hendes hormontal var meget fine hendes alder taget i betragtning, så behandlingen blev sat i gang med det samme med henblik på insemination. "Det var en ret anstrengt periode med mange tudeture", fortæller Camilla. "Udover håbet hver måned, og skuffelsen når jeg ikke var blevet gravid ,var det fast arbejde at tage hormonindsprøjtningerne efter et minutiøst fastlagt tidsskema; jeg måtte snige mig ud af møder på mit arbejde for at gå på toilettet og skyde mig på bestemte tidspunkter". Efter 6 forsøg med insemination var der enighed om at forsøge med en reagensglasbehandling i stedet, og Camilla blev gravid i første forsøg. Kort før hun fyldte 41 kom Oscar til verden.

Den bedste beslutning i mit liv
Camillas historie starter med beslutning om at blive ene-forældre, efter at have opgivet håbet om at finde den eneste ene inden det biologiske ur holdt op med at tikke. Det var selvfølgelig en stor beslutning, men ikke desto mindre den bedste beslutning hun nogensinde har taget. Og som Camilla selv udtrykker det "Havde jeg været 35 (år) havde jeg fået én til".
Det er selvfølgelig hårdt arbejde at være alene med de praktiske opgaver, og det kan da være stressende at lave mad når man samtidigt har et barn der kræver opmærksomhed. Og det er også hårdt rent psykisk at stå alene med alle beslutningerne fx når feberen stiger og man er i tvivl om man skal ringe til vagtlægen eller ej – der ville det være rart med én at sparre med. Det hårdeste er dog når man selv er syg, og der ikke lige er nogen i nærheden til at hjælpe.

Camilla er heldig at have en stor familie og vennekreds, som alle forguder lille Oscar, især de store fætre og kusiner. "Han kommer i al fald ikke til at mangle kærlighed" fortæller Camilla med et stort smil.