sample-smalt-billede.jpg

Jeg havde nok ikke længere troen - men håbet var intakt

For den del år tilbage var jeg i behandling i det offentlige system. Personalet gjorde alt hvad de kunne for, at jeg skulle blive gravid. Jeg var igennem 6 inseminationer og 5 reagensglasbehandlinger. Jeg oplevede personalet som meget grundige og kompetente, men desværre lykkedes det aldrig at blive gravid.

Da vi besluttede at gå i behandling igen, faldt valget på Danfert, som jeg havde hørt godt om. Vi blev godt modtaget, og allerede efter første skanning sendte Hans Krog mig til operation på Hillerød Sygehus, for at få fjernet noget (medfødt og ufarligt) væv i livmoderen, som han mente, kunne være grunden til den udeblivende graviditet.

Første gang jeg fik lagt æg op efter operationen blev jeg gravid!!

I juli fødte jeg vores lille velskabte søn, Sofus. Åh hvilken lykke.

Jeg kan kun give Danfert mine varmeste anbefalinger. Alle jeg har mødt på klinikken er professionelle og arbejder tydeligvis mod samme mål. Derudover er der omsorg og en hjertevarme ud over det sædvanlige. Det er også en fordel at de prøver at tilpasse tiderne til ens behov, og har har aldrig oplevet ventetid.

Tusind tak fordi I gjorde det muligt for mig at blive mor. Jeg kan ikke takke jer nok.

Lotte Larsen, Østerbro