sample-smalt-billede.jpg

At være i fertilitetsbehandling er svært, for det er ikke givet at behandlingen fører til det ønskede resultat.

Kære Danfert,

Så er min 6. og dermed sidste insemination udført og overstået.

Jeg har behov for at give jer et stort TAK for det forløb jeg har haft.

Desværre skulle jeg nå så langt som 6 forsøg, og så må vi jo se om den 6. gang bærer frugt. Håbet er ganske, ganske lille for os, men det er der trods alt.

Jeg vil gerne takke jer alle for den forståelse, omsorg og medfølelse vi har fået hos jer. Der er jo ingen der har lyst til at være i behandling, men når det så er sagt så har i gjort det mindre slemt end det i forvejen var.

Altid forståelse og sympati fra receptionen når jeg har ringet for at meddele den negative test hver måned, med tiden til en kort sludder med mig. Det har betydet meget.

Altid søde sygeplejersker der har scannet og udvist respekt og finesse for en ubehagelig situation.Man er meget sårbar liggende på briksen.

I har altid haft et varmt smil.

Jeg er meget emotionel da jeg sidder tilbage med meget blandede følelser. Jeg må indrømme at lettelsen over ikke at skulle stikke mig med hormoner, ligge nøgen på briksen, lyve for mit arbejde osv. osv. er ufattelig stor. Samtidig er jeg (vi) selvfølgelig utrolige fortvivlede og ulykkelige over ikke at have opnået den længe ønskede graviditet. Men nu kan vi begynde at bearbejde 'sorgen' og i det mindste sige at vi har gjort hvad vi kunne.

For det er en sorg. Måned efter måned sørger man over nået der aldrig har været der.

Jeg ønsker at i må fortsætte nøjagtig som i gør, og forhåbentlig hjælpe en hel masse andre mennesker.

Tak.

De kærligste hilsner,

C (ønsker at være anonym)