sample-smalt-billede.jpg

Hej Min kæreste og jeg har været sammen i 17 år (vi er 35 og 38 år). Vi har en fælles søn på 10 år og har længe ønsket os barn nr 2. Vores søn kom til ved hjælp af ICSI og jeg har haft aborter både før og efter vi fik ham. Da vi startede tilbage i 2007 var min mands sædkvalitet meget dårlig og han fik først af vide at han skulle indstille sig på ikke at kunne blive biologisk far men det lykkedes alligevel. Der er nu gået mange år og vi tror ikke længere på at vi har en chance med min mands sæd. Vi har talt meget om at forsøge med donor men jeg kan ikke læse nogen steder på nettet om andre der har gjort dette. Er det synd at sætte barn nr 2 i verden når vi har en i forvejen som er vores begges biologiske barn? Vi er enige om at ville fortælle barnet at det er kommet til vha sæd donor da vi ikke ønsker nogen form for hemmeligheder, og vi vil elske dette barn som var det vores begges biologiske barn men min bekymring ligger i hvordan barnet måske vil føle. Derudover kan jeg se at der står at man kan få hjælp til barn nummer to men gælder det også hvis man har et fælles biologisk barn eller er det kun hvis man har donor barn i forvejen?
Indlæser Samtale