sample-smalt-billede.jpg

Endometriose og barnløshed

Ursula Bentin-Ley, specialist i fertilitetsbehandling, ph.d.

Hvad er endometriose?

Når livmoderslimhinden, som normalt beklæder indersiden af livmoderen (endometriet), findes udenfor livmoderen, kalder vi det for endometriose. Endometriose kan vokse på livmoderen, æggestokkene, æggelederne, bughinden, skeden, tarm og urinblæren. Endometriose kan påvirke de organer den vokser på, den kan give smerter og sammenvoksninger (arvæv) i organerne.

Hvad gør endometriose?

Når endometriose sidder på æggestokken, danner den cyster, såkaldte ”chokoladecyster”. Endometriose kan også vokse gennembughinden og danne arvæv, som ødelægger æggelederne, og danne arvæv omkring æggestokkene. Hos nogen kvinder vokser endometriose ind i tarm eller blære. Disse kvinder kan have flere smerter, men deres fertilitet er ikke nødvendigvis mere påvirket af denne årsag. Endeligt kan endometriose også sidde i selve livmodermuskulaturen. I dette tilfælde kalder man det også for adenomyose.

Hvilke symptomer giver endometriose?

Det hyppigste symptom på endometriose er smerter lige omkring menstruationen. Det skyldes, at endometriose er hormonafhængig. Når hormonerne ændres op mod menstruationen bliver livmoderslimhinden afstødt, og der kommer en menstruationsblødning. Endometriosevævet begynder også at bløde. Blodet irriterer bughinden og giver smerter. På længere sigt kan der dannes arvæv som giver kroniske underlivssmerter. Arvævet kan ødelægge æggestokken på grund af cystedannelse og aflukke æggelederne. Endometriose i tarmen kan give smerter, uregelmæssig afføring og blod på afføringen. Endometriose i urinblæren kan også give smerter og blod i urinen.

Hvordan stiller lægen diagnosen endometriose?

Du har først og fremmest kraftige menstruationssmerter. Ved en ultralydsskanning kan fertilitetslægen få mistanke om endometriose, hvis den sidder i æggestokken, og danner en endometriose-cyste. En MR skanning (magnetisk resonans skanning) kan også give information om, hvor i kroppen endometriosen ligger.

Den eneste måde hvorpå man med sikkerhed kan stille diagnosen, er at foretage en kikkertoperation (laparoskopi), hvor lægen tager vævsprøver, som bliver undersøgt på patologisk afdeling. Finder man livmoderslimhinde uden for livmoderhulen, er diagnosen sikker.

Hvordan behandler man endometriose?

Endometriose kan kun vokse og udvikle sig, når du har en normal menstruationscyklus og ægløsninger. Den er afhængig af hormonet østrogen. Man kan nedsætte østrogentilførslen med p-piller, og indholdet af progesteron i p-pillerne er med til at holde endometriose nede.

Har du fortsat smerter på p-piller, vil lægen ofte foretage en laparoskopi (kikkertoperation af underlivet) for at få en sikker diagnose. Så kan man også se, på hvilke organer endometriose-vævet sidder. Endometriose forandringerne deles ind i 4 stadier: minimal, mild, moderat og svær endometriose. Under laparoskopien kan man fjerne små endometriose elementer på bughinden, endometriose-cyster i æggestokkene og sammenvoksninger omkring æggelederne og mellem organerne i bughulen. Endometriose i tarmen og i blæren er ikke så let at fjerne.

Har du fået fjernet endometriose ved en operation, får du ofte en medicinsk efterbehandling med zoladex. Det sætter dig i en kunstig overgangsalder, hvor der kun dannes ganske lidt østrogen. Det vil udsulte endometriosen, så de sidste rester forsvinder.

Er endometriose skyld i infertilitet?

Hvis du har endometriose, kan du have sværere ved at blive gravid. Skønsvis har mellem 30 % og 50 % af kvinder med endometriose et fertilitetsproblem. Endometriose kan påvirke din fertilitet på forskellige måder:

  • endometriose kan påvirke de anatomiske forhold i det lille bækken
  • endometriose kan give sammenvoksninger og arvæv
  • endometriose kan påvirke immunsystemet
  • endometriose kan forårsage hormonelle ændringer omkring æggene i æggestokken
  • endometriose kan forhindre ægget i at sætte sig fast i livmoderslimhinden
  • endometriose kan muligvis påvirke æggenes kvalitet

Hvad hvis jeg gerne vil være gravid?

Det kan være en god ide at få målt din ægreserve allerede før du starter p-pille behandling for endometriose. Den kan måles i en simpel blodprøve, hvor man måler et hormon som hedder AMH (anti-mullerian hormone). Blodprøven giver et indtryk af, hvor mange æg der er i dine æggestokke. Er du under 30 år og er tallet højt, har du mange æg, og du har dermed også mere tid. Er tallet lavt, og er du over 35 år, bør du alvorligt overveje at komme i gang med at få dine børn nu.

Hvis du er ung og har en god ægreserve, er det vigtigt, at du holder endometriose nede med p-piller, så den ikke breder sig. Selv om du ikke har en partner og ikke har behov for prævention.

Hvornår skal jeg søge en fertilitetslæge?

Endometriose nedsætter din fertilitet, og ægløsninger øger din risiko for, at endometriosen kan brede sig i underlivet og nedsætte din fertilitet yderligere. Derfor bør du ikke vente i 12 måneder, inden du bliver henvist til en fertilitetsklinik. Din chance for at blive gravid vil være højest i de første måneder efter du er stoppet med p-pillerne.

Hvad sker der hos fertilitetslægen?

I første omgang vil vi starte en udredning for at finde ud af, om der er passage i æggelederne, om dine hormoner er normale, og om sædkvaliteten er normal. Afhængig af svarene vil vi lægge en individuel behandlingsplan.

Hvilken fertilitetsbehandling skal jeg have når jeg har endometriose?

Valget af fertilitetsbehandling er afhængig af undersøgelsesresultaterne. Er du ung, er alle undersøgelser normale, og har du kun minimal eller mild endometriose, kan du forsøge med 3 inseminationer i første omgang.

Hvis du har moderat eller svær endometriose, og hvis du er blevet opereret for endometriose forud for fertilitetsbehandling, vil vi råde dig til at få IVF behandling med det samme. Det skyldes, at din chance for graviditet er størst i de første måneder efter, at operationen og efterbehandlingen er afsluttet. Derfor bør du have den behandling, som giver dig størst chance for graviditet.

Hvis du er blevet opereret i æggestokkene, har man ved operationen også fjernet en del af æggestokkens overflade, hvor de små æg-anlæg sidder. En operation for endometriose-cyster i æggestokken vil derfor nedsætte din ægreserve. Derfor skal man altid vurdere fordele og ulemper ved en eventuel operation forud for fertilitetsbehandling. Små endometriose-cyster skal ikke fjernes før fertilitetsbehandlingen.

Hvordan er graviditetschancen ved endometriose og fertilitetsbehandling?

Ved minimal og mild endometriose er chancerne nogenlunde lige så gode som hos alle andre kvinder. Der er dog nogle studier som tyder på, at selv mild endometriose kan påvirke immunsystemet og livmoderslimhindens modtagelighed for ægget. Derfor skal du ikke have en standard IVF behandling, men en stimulation, som forsøger at modvirke endometriosens indflydelse på livmoderslimhinden.

Hvis du har moderat eller svær endometriose, og hvis du er blevet opereret i æggestokkene én eller flere gange, så din ægreserve er lav, vil det nedsætte din graviditetschance. I den situation bør du have en speciel forbehandling forud for æg-stimulationen, som er individuelt tilpasset din situation, og de specielle udfordringer, som endometriose og fertilitetsbehandling kræver.

Vil du vide mere? Så kig under nyttige links, hvor du finder mere information